Danmark har alle forudsætninger for at være i front, mener AI-rådgiver og direktør i Trooper, Loa Brix. Alligevel bruger kun 16% af danske vidensarbejdere generativ AI ugentligt – markant færre end EU-gennemsnittet på 54%.

I et nyt interview med Scenes gør Brix status på dansk erhvervslivs brug af AI og advarer mod en forsigtighed, der bremser udviklingen. Hun sætter ord på, hvordan positive effekter kræver langt mere end blot at implementere Copilot, og hvordan AI, brugt rigtigt, kan styrke både arbejdsglæde, læring og menneskelig udvikling.

København, juni 2025

AI om to år

Scenes: Hvis vi spoler to år frem i tiden, hvordan tror du så, du arbejder med AI?

Loa Brix: Om to år forventer jeg stadigvæk, at være i dialog med både offentlige og private organisationer om, hvordan de kan følge udviklingen og få glæde af AI, sandsynligvis gennem AI-kompetencepagten, som jeg i dag er programchef for, og som arbejder for at opkvalificere 1 mio. danskere i AI.

Uanset om det er den ene eller anden kontekst, så tror jeg stadig, at det er de samtaler, jeg har. Til gengæld tror jeg udelukkende, at det er det, jeg laver. Jeg tror ikke længere, at jeg kommer til at lægge content-, marketing- eller rebrandingstrategier. Jeg tror faktisk, at alle mine opgaver har med AI at gøre. Og jeg tror også stadig, at mange af de samtaler, jeg kommer til at deltage i, handler om at berolige den frygt, folk har for, at AI tager vores arbejde, gør os dummere og ikke mindst tager alt det sjove fra os.

Frygt skaber forsigtighed

Scenes: Du nævner frygt?

Loa Brix: Ja, frygten fylder rigtig meget. Jeg tror ikke, at AI kun er det gode. Der er masser af faldgruber. Som med alle andre teknologiske udviklinger, så tror jeg, at vi er nødt til at dvæle ved både utopierne og dystopierne. Det er den eneste måde, vi som menneskehed kan finde en farbar og bæredygtig vej. Vi er nødt til at have en afbalanceret forståelse af udviklingen. Jeg er ikke jubeloptimist, men jeg indgår i mange samtaler, hvor jeg ender med at trække samtalen derhen for at være modvægt, fordi jeg synes, vi meget hurtigt kammer over i de fortællinger, vi kender fra science fiction. Jeg kan ikke sige, om de er urealistiske, men jeg synes, vi bruger utrolig meget tid på at tænke det scenarie igennem.

Scenes: Synes du både det er sådan i det private og i erhvervslivet?

Loa Brix: Jeg synes, at forskellen er afhængig af, hvor i organisationen du er. Når du kommer op i ledelseslaget, så oplever jeg mindre frygt og mere realisme. Jo længere du kommer ned i det operationelle, jo mere frygt oplever jeg.

Scenes: Hvordan kan det være?

Loa Brix: Jeg tror, der er mange, der er bange for at miste deres arbejde. Jeg har meget med kommunikationsfolk at gøre, og kommunikation og marketing er et af de felter, der bliver vendt på hovedet allerførst. Så det med at have været ordsmed og kunne skrive en god tekst – hvis det er ens primære etos, når man går på arbejde – så kan jeg godt forstå, at man kan blive bekymret for sin værditilførsel. Men jeg er 100% sikker på, at vi altid vil have brug for mennesker, der forstår, hvad en god tekst er. Det er stadig en utrolig vigtig kompetence.

Danmark halter bagefter

Scenes: Min egen bekymring er, at frygten gør, at nogle kommer sent i gang og kommer bagud.

Loa Brix: Der er en ny rapport fra Boston Consulting Group, som har fundet ud af, at der i Danmark blandt white-collar workers, altså vidensarbejdere, kun er 16%, der bruger generativ AI ugentligt, men på EU-plan er det 54%. Det er voldsomt. Så der er et eller andet med os danskere, og det siger man jo også omkring GDPR. Vi er duksen i klassen i forhold til GDPR. Vi er så optaget af at gøre det rigtigt, og når man så kigger ud i tågen, så ved man jo godt, at der er mange steder, hvor man kan falde i og gøre noget forkert. Så er der måske nogle, der tænker, at det er nemmere at lade være.

Scenes: Nu siger du 16% for Danmark og 54% for Europa. Tror du også, det er sådan om to år?

Loa Brix: Der er utrolig mange initiativer i gang, for der er også mange, der har fanget det her, både på politisk plan, på topledelsesniveau og på organisationsplan. Udfordringen bliver taget meget seriøst. Jeg taler med alle led af aktører inden for arbejdsmarkedssystemet, så det er jo både arbejdsgiverrepræsentanterne og arbejdstagerrepræsentanterne, der ruller masser af kurser ud nu. Jeg tror på, at vi kommer efter det, men jeg synes, vi skal være lidt nysgerrige på, hvorfor det er sådan her. Som land har vi en sindssyg god position, fordi vi har en god infrastruktur, vi er generelt ret veluddannede, og så er vi nok et af de allermest digitaliserede lande i verden. Vi har så gode forudsætninger for at give den gas med AI, så det er tankevækkende, at vi ikke gør det.

Der ligger selvfølgelig også en kæmpe ledelsesopgave i det. Jeg oplever mere optimisme og gå-på-mod, når jeg taler med ledere, men alligevel er det de færreste, der har taget konsekvensen og lagt en tilpas ambitiøs strategi. Der er mange, der bare har sagt: "I må gerne bruge det, bare gå i gang." Og det er ikke nok – det er det bare ikke.

Copilot er ikke nok

Scenes: Er der en tendens til, at virksomheder ser implementeringen af værktøjer såsom Microsoft Copilot som et flueben på AI-tjeklisten - og dermed undlader at arbejde strategisk videre med teknologien?

Loa Brix: Det er klart en tendens. Jeg vil så sige, at i nogle organisationer går folk i gang, men det kommer an på, hvad det er for en type medarbejdere, du har. Generelt ser det ud til, at der er en lyst til at komme i gang, når det kommer til arbejdspladser med meget kreative medarbejdere, f.eks. journalistiske arbejdspladser og bureauer. Men der er mange andre typer arbejdspladser, hvor man har nogle meget fastdefinerede arbejdsgange og rutiner, hvor AI ikke nødvendigvis er superspændende og attraktivt. Men man er nødt til at sørge for, at teknologien bliver lagt ind de rigtige steder i arbejdsgangene. Man er nødt til at sikre kurser og opkvalificering. Man er nødt til hele vejen gennem ledelsessystemet at have en opmærksomhed på det. Det kan være en god idé at gøre AI til en fast del af ledelses- og medarbejderudviklingssamtalerne, at oprette fora til videndeling, give adgang til undervisning og guides, og i det hele taget tænke AI ind i alle dele af organisationen og kulturen. Det er der ikke særlig mange, der har gjort tilpas ambitiøst i Danmark endnu.

Kommunikationsbranchen transformeres

Scenes: Hvis vi spoler frem i tiden, hvor tror du så, den danske kommunikationsbranche er om to år?

Loa Brix: Jeg tror, at vi vil have set færre jordskælv, end vi går og frygter nu. Jeg synes, det er en meget forsimplet tilgang, hvis man tror, at bare fordi vi har fået en teknologi, der kan skabe tekst, så bliver folk, der er dygtige til at lave tekst, overflødige. Det at skrive gode tekster er jo også at tænke gode tanker. Det kan AI ikke.

Det er klart, at kommunikations- og marketingbranchen blev påvirket som nogle af de første, men vi kommer ikke til at se hele kommunikationsafdelinger, der forsvinder. Men folk skal helt sikkert arbejde på en anden måde. Den udøvende kommunikatør skal måske til at være en kommunikationsleder i stedet. Man skal kunne delegere rigtigt til sine AI-assistenter. Man skal kunne kvalitetssikre. Man skal bruge meget mere energi på strategi. Man skal virkelig kunne se, hvornår en tekst er god, og hvornår den ikke er. Og man skal også være dygtig til at finde ud af, hvornår man skal gøre brug af det her, og hvornår man ikke skal.

AI accelererer læring og udvikling

Scenes: Hvis du nu kigger to år frem, hvor tror du så, at AI har tilført mest værdi?

Loa Brix: Lige nu har vi konfrontationer med en teknologi, der kan noget, som vi kun troede mennesker kunne. Det betyder, at vi virkelig bliver skærpet i at tale om og forstå, hvad det vil sige at være menneske. Jeg tror, vi bliver dygtigere og dygtigere til at finde ud af, hvordan vi lærer bedst, samtidig med at vi så kan lade AI om at opsummere de lange kedelige rapporter. Det er jo ret unikt, at vi kan få sådan en assistent, der kan hjælpe os med at udvikle os.

Jeg bruger selv NotebookLM til at forstå nye områder. I stedet for at læse rapporter fra A til Z, så starter jeg med det, jeg allerede ved, og så finder jeg mine blindspots og spørger ind til dem. Så det at tilegne sig ny viden bliver en organisk proces. Jeg kan også se, at jeg nyder processen mere, fordi jeg kan få lov til at dvæle ved de dele, jeg synes er sjove, og springe over, hvor gærdet er lavest, med de dele, jeg ikke synes er sjove. I sidste ende handler det vel om at udvikle os så meget, vi kan, og det er AI eminent til at understøtte. Det er jo en samtalepartner. Vi får noget at spille vores tanker op ad, og så behøver vi ikke trætte vores partner eller venner med det. Eller også kan vi have endnu mere kvalificerede samtaler med dem.

Scenes: Tror du også, det kommer til at ses i erhvervslivet?

Loa Brix: Ja, det tror jeg. Når jeg holder AI-kurser for kommunikationsfolk, tegner vi blandt andet et organisationsdiagram med alle de AI-assistenter, vi gerne vil have. En AI-assistent kan være dit eget alter ego, men den kan også indtage rollen som din chef, kollega eller kunde. Så vi kan netop have de samtaler med forskellige aktører, fordi vi så bygger en AI-assistent. Det kan man helt lavpraktisk gøre med CustomGPT. Jeg ser for mig, at vi kommer til at have en hær af denne slags samtalepartnere i fremtiden.

Tak til Loa Brix