Når en virksomhed melder ud: “Vi bruger ikke AI-billeder. Det er virksomhedens politik,” lyder det beslutsomt. Men før vi accepterer det som en fornuftig forretningsbeslutning, bør vi spørge, hvad den bygger på: en grundig forståelse af dagens muligheder og konsekvenser eller en tryg præference for den måde, tingene plejede at fungere på?
Der er fuldt gyldige grunde til at fravælge bestemte anvendelser af AI. Når et virkeligt menneske, et bestemt sted eller en dokumenteret, levet erfaring er selve budskabet, kræver autenticitet en forbindelse til virkeligheden.
At afvise en hel produktionsmetode er imidlertid en langt større beslutning, især når den metode udvider, hvad brands kan forestille sig og skabe.
Hvad er det egentlig, vi beskytter?
Autenticitet er ofte det første argument mod AI-billeder. Men kommercielt fotografi har altid handlet om at konstruere en version af virkeligheden.
Efter mange år med udvikling og instruktion af traditionelle fotooptagelser ved jeg, hvor meget forberedelse der kræves for at få et fotografi til at se ubesværet ud. Location, styling, lys, udtryk og komposition er nøje overvejet. Billedet bliver derefter forfinet i efterbearbejdningen, indtil det kommunikerer det, brandet har brug for.
Det arbejde er håndværket. Det er sådan, vi omsætter en kommerciel ambition til noget, mennesker bemærker og mærker.
Et genereret billede har et andet forhold til virkeligheden. En fotograferet person har stået foran kameraet; en genereret person har måske aldrig eksisteret. Den forskel er væsentlig, når et bestemt menneskes faktiske identitet, levede erfaring eller personlige anbefaling er central for kommunikationen.
En model i en lifestyle-kampagne spiller dog som regel en rolle i en fiktiv situation, der er iscenesat for brandet. AI giver os en ny måde at skabe den sammenhæng på. Brands bør både overveje, hvordan billedet er skabt, og hvad publikum bliver bedt om at tro på. Produktionsmetoden kan ikke i sig selv afgøre, om kommunikationen er ærlig.
En politik bør beskytte den integritet frem for at tage for givet, at et kamera automatisk garanterer den.
Vurderer vi dagens muligheder ud fra gårsdagens begrænsninger?
Da vi grundlagde Scenes for tre år siden, virkede det næsten umuligt at generere ansigter i den kvalitet, vi havde brug for til kommercielt arbejde. Vi brugte meget tid på at arbejde os uden om begrænsningerne.
Den tidlige erfaring ligner kun i begrænset omfang det, vi kan opnå med professionelle værktøjer i dag.
Alligevel begynder diskussioner om AI-billeder stadig ofte med de forvrængede ansigter, den mærkeligt kunstige æstetik og de åbenlyse fejl, folk husker fra teknologiens første tid. De indtryk kan ende som virksomhedspolitik, længe efter at mulighederne har flyttet sig.
Dårligt arbejde findes selvfølgelig stadig. Det gør amatører også, som tror, at adgang til en billedgenerator kan erstatte de år, det kræver at udvikle visuel dømmekraft.
Vi ville aldrig vurdere traditionelt fotografis muligheder alene ud fra en amatørs første billeder. Brands bør bruge samme professionelle dømmekraft over for AI: Se på veludført arbejde, forstå, hvordan det er produceret, og vurder, om det lever op til jeres krav.
En politik, der bygger på et forældet indtryk, kan stille og roligt blive en barriere for at lære.
Fjerner AI behovet for en art director?
En udbredt antagelse er, at lettere adgang til at skabe billeder gør professionel kreativ vision mindre nødvendig. Vores erfaring hos Scenes peger i den modsatte retning.
Et billede kan genereres på få sekunder. Et færdigt, kommercielt billede kræver stadig timers kvalificeret arbejde under ledelse af en erfaren art director.
Hos Scenes bruger vi mange timer på hvert færdigt billede og træffer bevidste valg om komposition, lys, udtryk, atmosfære og korrekt gengivelse af produktet. Meget af det arbejde er flyttet fra pladsen bag kameraet til computerskærmen.
Et troværdigt billede er let at acceptere, hvis man ikke ved, hvad man skal se efter. En erfaren art director opdager udtrykket, der virker en anelse falsk, kompositionen, der svækker produktet, eller detaljen, der får et iøjnefaldende billede til at føles forkert for brandet.
Den dømmekraft kommer af mange års erfaring og forståelse for kommercielle mål. I takt med at effektive værktøjer bliver bredt tilgængelige, tror jeg, at stærk art direction bliver endnu mere værdifuld. Brands får i stigende grad brug for erfarne kreative ledere, der kan omsætte de mange muligheder til et særpræget og sammenhængende visuelt udtryk.
Hvad koster et generelt forbud egentlig brandet?
Værdien af AI rækker langt ud over at producere en enkelt kampagne billigere.
AI giver brands plads til at undersøge mere ambitiøse idéer, skabe relevante variationer til forskellige markeder og målgrupper og udvikle visuelle koncepter, som ville være svære at forsvare inden for et traditionelt produktionsbudget.
Det er væsentligt, fordi ét globalt godkendt hovedbillede sjældent fungerer lige godt for alle målgrupper og sammenhænge. Et brand har ofte brug for, at den samme kreative idé virker på tværs af årstider, steder og kundesituationer. Med kvalificeret kreativ ledelse kan AI hjælpe med at skabe de variationer og samtidig bevare en genkendelig identitet.
Den kommercielle værdi ligger i at gøre billederne mere anvendelige: tættere på kundens situation og bedre i stand til at reagere på markedet.
Mens et brand udskyder sine forsøg, kan konkurrenter være i gang med at lære at skabe relevante variationer, holde et ensartet udtryk og bestille arbejdet på en kvalificeret måde. Den erfaring tager tid at opbygge.
Et generelt forbud udelukker mulighederne, før teamet overhovedet har afprøvet dem.
Kan det stadig være rationelt at vælge menneskeligt håndværk?
Absolut. En bestemt fotografs blik, en models præstation eller et ægte, uiscenesat møde kan være en afgørende del af arbejdet. Brands kan også bevidst vælge at investere i menneskeligt håndværk, fordi det stemmer med deres værdier og fortæller en meningsfuld historie om, hvem de er.
Det er klare kreative og strategiske valg, som man kan stå på mål for.
At sige “Vi ønsker netop denne persons kreative bidrag” præciserer, hvad der skaber værdi i opgaven. Det giver teamet grundlag for et gennemtænkt valg af produktionsform.
Jeg ser fremtidens brandbilleder som en kombination af tilgange. Virkelige produkter, virkelige mennesker og traditionelt fotografi vil fortsat have betydning. AI vil udvide den måde, vi udvikler idéer og skaber verden omkring dem på. Brands får gavn af at udvikle dømmekraften til at vide, hvor hver tilgang tjener dem bedst.
Hvad bør brands gøre nu?
Til brands, der er bekymrede for ensartethed, etik og omdømme, er mit råd at opbygge erfaring gennem en klart afgrænset opgave.
- Opbyg erfaring: Vælg en opgave med et klart kommercielt formål og et overskueligt omfang.
- Giv eksperterne mandat: Lad et team med stærk art direction og indgående forståelse for brandet løse den.
- Vurder resultatet: Gennemgå det færdige arbejde, indsatsen og de nye kreative muligheder, det åbner.
Hold fast i høje krav. Forvent korrekt gengivelse af produkter, respekt for de mennesker, der gengives og ærlig kommunikation. Giv derefter jeres kreative teams plads til at undersøge mulighederne.
Når AI bliver en almindelig del af kommerciel produktion, vil adgang til værktøjerne kun give begrænset særpræg. Fordelen vil komme fra den kreative dømmekraft, brandforståelse og erfaring, man anvender dem med.
At lukke øjnene kan bevare en velkendt rutine lidt længere, men det bringer ikke det marked tilbage, der gjorde rutinen tilstrækkelig.
Foredrag, interviews og artikler · Tal med os om, hvad det betyder for dit brand
